Første internationale camp gennemført på Vejle Idrætshøjskole
Som et led i projekt ”Innovative uddannelsesmetoder” har Videnscentret Vest og Vejle Handelsskole fået tildelt midler af Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Første camp blev afviklet i Vejle i begyndelsen af april
Af Jens Skov Kristensen
I samarbejde med et bredt udvalg af skoler fra det syddanske område udmøntes projektet i perioden 2009-2010 med udløb juni 2010. Fokus i projektet er at opkvalificere gymnasieundervisere (Hhx, Htx, Stx)i innovative uddannelsesmetoder via gennemførte projekter med elevdeltagelse.
Projektets aktiviteter er pt. to planlagte internationale camps i foråret 2009 med massiv deltagelse af erhvervsfolk med udlandserfaringer fra forskellige vinkler krydret med spændende afklarende øvelser og oplevelser.
Flere lignende arrangementer på vej
I juni 2009 planlægges et inspirationskursus for undervisere og ledere med foredrag inden for innovation, kreativitet og innovative undervisningsmetoder.
I efteråret 2009 er der planlagt 4 camps, som tager udgangspunkt i en konkret virksomhed med en reel udviklingsopgave.
Yderligere to internationale camps i foråret 2010 med massiv deltagelse af erhvervsfolk med udlandserfaringer fra forskellige vinkler krydret med spændende afklarende øvelser og oplevelser er på beddingen. Målgruppen er ved alle arrangementerne er gymnasieelever fra hele regionen.
Deltagelsen af undervisere giver erfaringsmæssigt mod til selv at prøve kræfter med de nye tiltag.
